Et værktøj til hele processen
Modulvalget er en vigtig del af elektrikeruddannelsen. Valget har betydning for, hvilke kompetencer lærlingen opnår – og hvordan forløbet kan tilpasses virksomhedens arbejdsområder. Den nye modulvælger understøtter hele processen: fra overblik og planlægning til det konkrete valg og dokumentation.
Det kan du bruge modulvælgeren til
- Se hvordan modulerne hænger sammen – både fagligt og niveaumæssigt
- Se virksomhedens godkendelser – direkte ved login med CVR- og P-nummer
- Se hvilke erhvervsskoler, der udbyder hvilke moduler
- Se alle mulighederne – også uden login, hvis du bare er nysgerrig
Når valget er gennemført, genererer systemet en pdf, som virksomheden selv sender til skolen.
Har du problemer med at logge ind?
Systemet tjekker virksomhedens godkendelser automatisk. Hvis din virksomhed har en ældre godkendelse, der endnu ikke er digitaliseret, hjælper EVU dig videre. Du skal blot ringe til os på telefon: 3675 6400 eller sende en mail til evu@evu.dk.
Gå til den digitale modulvælger