Hverdagen
Du arbejder med automatik, styringer og robotter. Alt det, man forbinder med højteknologiske fabrikker og moderne industri. Det er dig, der servicerer og vedligeholder de automatiske anlæg, der er rygraden i al moderne industriproduktion.
Elektrikere, der er eksperter inden for styring og regulering, er også efterspurgte i udlandet. Det kan fx være, at du kommer til at arbejde med procesoptimering eller fabriksbyggeri i hele verden.