Intelligent bygnings-automatik

Moderne bygninger i Danmark bliver mere og mere intelligente og fyldt med teknik og smarte tekniske løsninger. Med din ekspertise som elektriker skaber du fremtidens bygninger, der tilpasser sig efter, hvordan vi færdes i dem.

Bygningsautomatik 1

Hverdagen

Som elektriker kan du designe, programmere og installere intelligente styringer, der får bygninger til at leve og gør dem rare at være i.

Det er dig, der sørger for, at temperatur og ventilation automatisk indstiller sig efter, hvor mange der er i et mødelokale eller et klasseværelse. Du monterer automatisk afskærmning, som giver skygge, når solen står lige på bygningen. Du programmerer lys, der automatisk kan tænde, slukke og indstille lysstyrken efter, hvor meget naturligt lys, der er i et lokale.

Bygninger og deres drift bliver i højere og højere grad integreret med intelligente systemer, som optimerer driften og styrer forskellige dele af bygningens komfort og sikkerhed. Du er med til at sikre programmering, montering og servicering af intelligente bygningsinstallationer.

Bygningsautomatik 11