Elektrikeruddannelsen

FAQ

Find svar på de oftest stillede spørgsmål om elektrikeruddannelsen.

 

Kan du ikke finde dine svar her, er du vilkommen til at kontakte os for yderligere informationer.

Hvordan opretter jeg kombinationsaftaler i det nye system?

Når du udfylder en ny uddannelsesaftale på elektrikeruddannelsen.dk, skal du blot sætte kryds ud for punktet og huske at udfylde, hvornår lærlingen skal være hvor.

Jeg ønsker at indgå en restaftale med en lærling. Skal aftalen gælde for den nye elektrikeruddannelse?

Det afhænger af, hvor langt lærlingen er i sin uddannelse. Hvis lærlingen har påbegyndt sit første hovedforløb inden 1. januar 2016, skal lærlingen følge den gamle elektrikeruddannelse, og uddannelsesaftalen skal således ikke udarbejdes via elektrikeruddannelsen.dk.

Bemærk at virksomheden skal være godkendt til det pågældende speciale på den ”gamle” elektriker-uddannelse. På evu.dk/virksomhedsgodkendelse kan virksomheder nemt og hurtigt søge om virksomhedsgodkendelse.

På Undervisningsministeriets hjemmeside finder du alle relevante blanketter til at udarbejde en aftale med en lærling på den ”gamle” elektrikeruddannelse.

Link til Undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/oplaering/uddannelsesaftaler/om-uddannelsesaftalerne

Hvis lærlingen har påbegyndt sit første hovedforløb efter d. 1. januar 2016, skal han følge den nye elektrikeruddannelse og uddannelsesaftalen skal derfor udarbejdes via elektrikeruddannelsen.dk.

Kan en eux-aftale konverteres til den nye elektrikeruddannelse?

Ja, hvis lærlingen ikke er begyndt på første hovedforløb inden 1. januar 2016. Bemærk, at den nye eux-elektrikeruddannelse varer 5 år, hvorfor den er længere end den eksisterende aftalen. Forlængelsen skyldes ændringer i forbindelse med eud-reformen.

Hvilke moduler skal jeg vælge til min EUX-lærling?

Den enkelte erhvervsskole afgør, hvilke moduler der kan vælges på EUX-elektrikeruddannelsen. Hvis du ikke ved, hvilke EUX-moduler skolen udbyder, så ring til skolen.