Bliv en del af El-branchens Ambassadørskorps, hvor unge rollemodeller deler deres succeshistorier fra branchen.
Lærlinge og ungsvende skal være med til at sætte fokus på elektrikerfagets mange spændende muligheder som rollemodeller gennem El-branchens Ambassadørkorps.
Med ambassadørkorpset kan elektrikerlærlinge og svende dele deres passion for deres uddannelse og arbejde, ligesom de kan fortælle meget mere om de mange spændende karrieremuligheder, som elektrikerfaget tilbyder.
Som ambassadør kommer man til at deltage i spændende events, hvor man bl.a. kan møde erfarne influencere og lære mere om, hvordan man skaber godt indhold til sociale medier.
Ambassadørerne får også mulighed for at lave en takeover på ambassadørkorpsets Instagram – så det altså er ambassadørerne selv, der står for at lave indhold på profilen. Her kan de bl.a. kan dele ud af deres hverdag i el-branchen og vise de mange spændende forretningsområder frem.
El-branchens Ambassadørkorps er for elektrikerlærlinge eller unge udlærte elektrikere under 30 år, som med engagement og passion har lyst til at dele deres erfaringer fra branchen.
Tilmeld dig selv eller din lærling til ambassadørkorpset eller bliv klogere på El-Branchens Ambassadørkorps her:
