Alarm og sikring

Som elektriker kan du installere intelligente kameraer, røgfølere, automatisk dørlukning, brandalarmer og adgangskontrol. Det gør hverdagen sikker og tryg for rigtig mange mennesker, uanset om det er i lufthavne, storcentre, på hospitaler, i store virksomheder eller i private hjem.

Alarmsikring 14

Hverdagen

Alarm- og sikringsområdet er fyldt med ny teknologi og trådløse internetbaserede løsninger. Derfor er cybersikkerhed og nødstrømsanlæg også en vigtig del af arbejdet, for dig der arbejder med at gøre hverdagen sikker og tryg for os alle.

Du monterer overvågningskameraer, sensorer og adgangskontrolsystemer, og du samler det hele i kontrolcentralen. Programmering og kvalitetssikring er en stor del af dagligdagen for en elektriker med speciale i alarm og sikring. Alt skal sidde korrekt for at sikre mennesker, dyr og bygningerne mod uforudsete hændelser som fx brand, indbrud eller oversvømmelser.

Alarmsikring 5