For voksne
Elektrikeruddannelsen tages som en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), når lærlingen er over 25 år.
Som voksenlærling følger du den samme erhvervsuddannelse (EUD) som alle andre elektrikerlærlinge, men det er muligt at gennemføre uddannelsen på kortere tid, hvis du har relevant erhvervs- eller uddannelseserfaring. Det kaldes afkortet forløb.
Afkortet forløb for
lærlinge over 25 år
Lærlinge, der er fyldt 25 år og har relevant erhvervs- eller uddannelseserfaring, skal følge et afkortet uddannelsesforløb for voksne.
Der findes 3 EUV-spor afhængigt af erfaring.
Det er erhvervsskolens ansvar, at du får den rigtige afkortning. Kontakt din nærmeste erhvervsskole for mere info.


EUV1 er et uddannelsesforløb for voksenlærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring med el-installationsarbejde.
Forløbet består af:
- Intet grundforløb GF2
- 10 % kortere fælles del af hovedforløb (H1 for lærlinge med start før 1. august 2023)
- Ingen oplæring
EUV2 er et uddannelsesforløb for voksenlærlinge, der tidligere har afsluttet en uddannelse eller har under 2 års relevant erhvervserfaring med el-installationsarbejde.
Forløbet består af:
Oplæringstiden kan afkortes, ud fra kriterier om relevant erhvervserfaring
Dele af eller hele grundforløb GF2
10 % kortere fælles del af hovedforløbet (H1 for lærlinge med start før 1. august 2023)
EUV3 er et uddannelsesforløb for voksenlærlinge uden forudgående uddannelse eller relevant erhvervserfaring med el-installationsarbejde.
Forløbet følger den ordinære EUD for unge, undtaget GF1:
- Grundforløb GF2
- Den fælles del af hovedforløbet (H1 for lærlinge med start før 1. august 2023)
- Oplæringstid
Har du erhvervserfaring eller uddannelse, når du starter på elektrikeruddannelsen, kan du måske få afkortet dele af uddannelsen. Det kaldes merit.
På elektrikeruddannelsen findes der mange muligheder for merit. Læs mere under fanen ‘Uddannelsen‘, eller klik på knappen nedenfor for at se en oversigt over mulighederne for afkortning af uddannelsen.
