Inspiration og gode råd

TEKNIQs 10 gode råd til praktikvirksomheder

Klik for at åbne PDF i nyt vindue.
10goderad


Vejledning aftale og godkendelse
Hent vejledning til virksomhedsgodkendelse og uddannelsesaftaler

Uddannelsesaftalen

⇒Log på for at udfylde en uddannelsesaftale

Sådan bruger du virksomhedssiden på elektrikeruddannelsen.dk

Når virksomheden er godkendt til at uddanne lærlinge på den nye elektrikeruddannelse, kan virksomheden udarbejde en uddannelsesaftale med lærlingen. Alle uddannelsesaftaler på den nye elektrikeruddannelse skal oprettes via virksomhedssiden på elektrikeruddannelsen.dk.

Sådan gør du

  1. Gå til elektrikeruddannelsen.dk og tryk på menupunktet ”Til virksomheder”. Du kommer nu til virksomhedssiden. Her kan du finde flere oplysninger om den nye elektrikeruddannelse og få vejledning og gode råd til det at have lærlinge via menupunkterne øverst på siden. Læs blandt andet TEKNIQs 10 gode råd til praktikvirksomheder under menupunktet ”inspiration og gode råd”. For at komme i gang med at udarbejde uddannelsesaftalen skal du klikke på menupunktet ”log på” øverst til højre. Du kan bruge dit TEKNIQ-login, eller det samme login som du brugte, da du ansøgte om virksomhedsgodkendelse på evu.dk.
  2. Hvis din virksomhed har flere afdelinger, bliver du bedt om at vælge hvilken adresse, aftalen skal gælde for. Hvis det er første gang du logger på, skal du også vælge, hvilken erhvervsskole du ønsker at samarbejde med.
  3. Du ser nu en liste over alle virksomhedens aktive uddannelsesaftaler. Du kan ændre i de eksisterende aftaler, ved at trykke på knappen ”rediger” ud for hver enkelt aftale. Hvis du ikke har nogen eksisterende aftaler, eller hvis du blot ønsker at indgå en ny aftale, skal du trykke på knappen ”Ny aftale”. Hvis du tidligere har skrevet kontrakt med en lærling, som endnu ikke er begyndt på første hoveforløb inden 1. januar 2016, skal lærlingens uddannelsesaftale ændres til at gælde for den nye elektrikeruddannelse. I så fald skal du udarbejde et tillæg til den eksisterende uddannelsesaftale. Hvis du ønsker at udarbejde et tillæg, skal du trykke på knappen ”Tillæg til aftale”. Uddannelsesaftalen skal være ændret til den nye elektrikeruddannelse senest 1. januar 2016.
  4. Kontaktinformation: Angiv lærlingens kontaktinformation. Hvis du indtaster lærlingens CPR-nummer til venstre, undersøger systemet, om lærlingens oplysninger allerede er registreret. I så fald bliver kontaktoplysningerne automatisk udfyldt. Hvis lærlingen ikke findes, skal du selv indtaste oplysninger til højre. Tryk på ”Videre”, når du er færdig.
  5. Uddannelsesaftale: Udfyld formularen på skærmen. Formularen er identisk med Undervisnings-ministeriets officielle uddannelsesaftale. Den er lang, så du skal rulle ned ad siden, for at få alle felter med. Bemærk at flere af felterne allerede er udfyldt med dine oplysninger og derfor ikke skal udfyldes igen. Tryk på ”Videre”, når du er klar.
  6. Valg af moduler: Her skal du vælge de moduler, som virksomhed og lærling i fællesskab er blevet enige om. De ’slørede moduler’ er moduler, som virksomheden ikke er godkendt til. Der kan vælges op til to moduler, som virksomheden ikke er godkendt til. Afhængig af, om du har valgt den 4- eller 4½-årige uddannelse, skal du vælge fire eller fem moduler. Mindst et modul skal være på niveau 3. Vær opmærksom på, at der er særlige modulbindinger til hvert modul, som du kan se, når du holder musen over de enkelte moduler. Efterhånden som du vælger modulerne, bliver de vist på en række øverst på skærmen. Når du er klar trykker du ”Videre”. Du kan kun få lov til at gå videre, hvis alle modulbindinger er opfyldt.
  7. Skolevalg: Nu ser du, hvornår de enkelte moduler vil blive udbudt på den valgte erhvervsskole. Hvis der er et modul, der ikke bliver udbudt på den pågældende erhvervsskole i det aktuelle tidsrum, får du mulighed for at vælge en alternativ skole. Husk, at hvis du vælger en skole med tilknyttet skolehjem, kan du få alle udgifter herved dækket af AUB. Din virksomhed har altså ingen udgifter ved at sende lærlingen på skole et andet sted i landet. Bemærk, at skolerne planlægger og udbyder moduler kvartalsvis. Der er altså tale om en omtrentlig tidsplan. Erhvervsskolen lægger efterfølgende en detaljeret plan for det mest hensigtsmæssige uddannelsesforløb.
  8. Print og afslut: Nu kan du printe den uddannelsesaftale, du lige har udfyldt, samt bilaget med modulvalget. Aftalen skal underskrives og sendes med almindelig papirpost til erhvervsskolen. Hvis du senere har brug for at finde frem til aftalen igen, kan du finde den på listen over virksomhedens aktive aftaler som beskrevet under punkt 3.

Har du brug for hjælp?

Der er oprettet en hotline, hvor EVU’s konsulenter sidder klar til at svare på spørgsmål om uddannelsen, virksomhedsgodkendelse og uddannelsesaftaler.

Linjen er åben mandag til torsdag mellem klokken 9:00 og 14:00, fredag 9:00 til 12:00, på telefon 22 59 99 11. Du kan også sende en mail til: elektrikeruddannelsen@evu.dk.

På virksomhedssiden på elektrikeruddannelsen.dk finder du desuden en liste med svar på en lang række ofte stillede spørgsmål – en såkaldt FAQ. Du finder FAQ’en via menuen øverst på siden.

Endelig kan du finde ministeriets vejledning til udfyldelse af uddannelsesaftalen, her: “Vejledning til Uddannelsesaftalen” (pdf).

Kontaktpersoner på den enkelte skole

I forbindelse med den ny elektrikeruddannelse har alle de 19 skoler, der udbyder elektrikeruddannelsen, givet navn, telefonnummer og mail til en eller to personer, som kan kontaktes på den enkelte skole: Listen med skoler og kontaktpersoner:

Kontaktperson Skole Email Telefon
Sjælland
Christina Brixtofte EUC Sjælland cbri@eucsj.dk 25235808
Ronny Sørensen EUC Sjælland roso@eucsj.dk 25235868
Jan Eg Nielsen Frederiksberg jaen@tec.dk 2545 3306
Helle Poulsen Frederiksberg hwp@tec.dk 3817 7182
Dorte Ohlsson Roskilde dohl@rts.dk 2268 6777
Ivan Johannessen Roskilde ij@rts.dk 2268 6718
Claus Hervik Holbæk clh@eucnvs.dk 2075 5661
Lars Mørkeberg Holbæk lar@eucnvs.dk 5140 8107
Michael Dyrehave Slagelse mbdy@sceu.dk 2583 0575
Ove Jensen Nykøbing Falster ovje@celf.dk 6163 2840
Fyn
Michael Bødker Svendborg mib@svend-es.dk 2557 7022
Cecilie Juul Jensen Vejle cjje@sde.dk 7642 6241
Hanne Brønd Odense hdi@sde.dk 5148 8791
Jylland
Rene Sievertsen Haderslev rsi@eucsyd.dk 5131 5546
Bente Ehmsen Esbjerg be@rybners.dk 7913 4494
René Villefrance Henriksen Aarhus rvh@aarhustech.dk 2223 4538
Per Andersen Randers pfa@tradium.dk 2152 3607
Heidi Kristiansen Skive hek@skivets.dk 9914 9218
Jens Høffner Skive jho@skivets.dk 9914 9278
Agner Nielsen Hadsten an@djhhadsten.dk 2010 7663
Peder Spreckelsen Hadsten pesp@djhhadsten.dk 3137 2894
Renee Bødker Larsen Aalborg rbl@tcaa.dk 2526 6479
Jens Bramstrup Hansen Herningsholm jbh@herningsholm.dk 72134500
Majbrit Hald Løvstad (EUX) Herningsholm maj@herningsholm.dk 72134500
Jaqueline Ignerna Mack Boesen Herningsholm jab@herningsholm.dk 72134500
Hans Ulrik Møller EUC Nord – Hjørring hum@eucnord.dk 72246160


Virksomhedsgodkendelse

Før virksomheden kan komme i gang med at uddanne lærlinge på den nye elektrikeruddannelse, skal virksomheden godkendes til at have lærlinge.

Godkendelsen forgår digitalt på evu.dk/selvbetjening. Virksomheden bliver godkendt til en vis mængde moduler alt afhængig af, hvilke arbejdsopgaver virksomheden kan tilbyde lærlingen.

Gå til evu.dk/selvbetjening og log på. Klik her: Virksomhedsgodkendelse

Vejledning aftale og godkendelse
Hent vejledning til virksomhedsgodkendelse og uddannelsesaftaler

Sådan bliver virksomheden godkendt til den nye elektrikeruddannelse

Hvis din virksomheden ikke allerede har en brugerkonto på evu.dk, kan du oprette en ved at gå til evu.dk/selvbetjening/start-her. Følg anvisningerne på skærmen for at oprette din konto. Du skal bruge virksomhedens CVR-nummer samt eventuelt TEKNIQ-medlemsnummer.

Når du er logget på evu.dk, skal du vælge den formular, der hedder ”Virksomhedsgodkendelse – ny elektrikeruddannelse”. Udfyld formularen og send til EVU. Vær opmærksom på at ansøgningen først er gået igennem systemet, når du modtager en bekræftelse pr. e-mail. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, kan der være sket en fejl – kontakt eventuelt EVU, hvis du er i tvivl.

Din ansøgning bliver automatisk behandlet, og i langt de fleste tilfælde vil du få svar på din ansøgning med det samme. I særlige tilfælde kan ansøgningen ikke behandles automatisk. I så fald får du besked herom. Sagsbehandlingstiden er maksimalt ti dage.