Elektrikeruddannelsen

Vi tænker bag facaden

De tekniske installationer, der får hverdagen til at fungere, er bag facaden. Du ser dem ikke. Men de findes overalt. Den konstante teknologiske udvikling, gør det nødvendigt at tænke i nye baner, og som elektriker får du mulighed for netop dette.

Uddannelsen vil give dig viden indenfor en bred vifte af arbejdsområder. Det kan være alt fra design og styring af lys, til udskiftning af en antenne på toppen af Storebæltsbroen.

Vi går en moderne fremtid i møde, med tekniske løsninger som sparer på energien, og sikrer miljøet. Som elektriker er du i fronten for denne udvikling. Du er med til at gøre samfundet og vores hverdag lettere, og mere behagelig. Du ser de muligheder som er gemt i vægge, intelligente systemer og programmer. Du tænker bag facaden.

Du vil som elektriker blandt andet sørge for at teknikken i bygningerne fungerer, sætte gang i omstillingen til vedvarende energi, og bruge din tekniske viden, til at løse kundernes problemer.