Bygninger

Et moderne byggeri består af mindst 40 procent tekniske løsninger. Bag facaden sørger teknikken for, at det hele fungerer.

Som elektriker spiller du en afgørende rolle ved byggeri og renovering af bygninger. Du beskæftiger dig med alt fra design og styring af lys til installation og konfigurering af avancerede it- og alarmsystemer. Du designer intelligente løsninger, der får bygninger til at leve og deres brugere til at trives.

Du kan også komme til at designe og installere fremtidens velfærdsteknologiske løsninger, der gør det lettere for handikappede og ældre at klare sig selv.

Din arbejdsplads kan f.eks. være fremtidens supersygehuse, metro, letbaner eller lignende byggerier og anlægsprojekter.