“Det er et spændende fag, hvor udviklingen går stærkt”

December 19th, 2018

Sebastian Gelardi er elektrikerlærling hos Henrik Larsen i Hjørring og går på EUC Nord. Til april skal han kæmpe om at blive Danmarks bedste elektrikerlærling ved DM i Skills.

“Jeg har hele tiden vidst at jeg ville være håndværker, og jeg har altid interesseret mig for elektronik – og på den måde var det oplagt at blive elektriker. Det er fedt at bruge sine hænder samtidig med, at man kan have opgaver, der er lidt mere tekniske som f.eks. programmering af styringer. Det er fedt at man også skal bruge hovedet og få ting til at virke.

Det er et spændende fag, hvor udviklingen går stærkt, og hvor der hele tiden sker noget nyt.”

Hvad er din største styrke?
“Jeg er god til at få ting til at virke – jeg er f.eks. ofte den, som mine klassekammerater spørger til råds, hvis der er noget, de har problemer med.”

Hvordan vil du forberede dig?
“Jeg vil øve mig på nogle af de ting, som jeg ved opgaven kommer til at indeholde, og få læst op på teorien.”

Sebastian Gelardi er elektrikerlærling hos Henrik Larsen i Hjørring og går på EUC Nord.


Til nyhedsoversigten